image_top
facebook flickr youtube
nyelev_header

Ønsker du at blive optaget
på Halstedhus Efterskole?

Hent indmeldelsesblanket

 


Halstedhus Efterskole

Skolens formål, miljø, pædagogik og undervisning

Halstedhus Efterskole modtager piger og drenge til 9. og 10. klassetrin. Skolen henvender sig hovedsageligt til dig, der er interesseret i ridning, golf, fodbold. eller håndbold, og du skal vælge et af disse linjefag.

Ridelinie Søger du udfordringer i ridning, så er mulighederne her. Du kan tage egen hest med, eller ride på skolens heste. Vi har ridehal med internationale mål (20 x 60 meter), springbane mv. Du kan også tage ridemærker, ligesom skolen arrangerer ridestævner.

Golf linie Søger du udfordringer i golf, så kan vi tilbyde rigtig gode faciliteter. Vi kan tilbyde 18 hullers golfbane lige uden for døren. Du vil blive trænet af pro-træner, ligesom du vil få fri adgang til golfbanen i din fritid på skolen. Vintertræningen foregår indendørs med svingtræning, put-spil mv. Skolen har en full swing golfsimulator, som er et topmoderne træningsredskab/bane.

Fodbold linie Søger du udfordringer i fodbold, så har du alle tiders chance her. Vi har gode boldbaner, også med lys, så aftentræning er mulig. Vi deltager i Ekstrablads turnering, efterskoleturnering mv. Vi samarbejder med fodboldklubben Team Lolland, hvor vi kan træne på kunstgræs i vinterperioden. En god mulighed for at udvikle dig som fodboldspiller.

Håndbold linie Søger du udfordringer i håndbold, så giver vi dig muligheden. Vi har egen hal og kompetente trænere. Vi arrangerer kampe, stævner mv. og samarbejder med de lokale klubber, så du vil få optimale forhold for at udvikle dit håndboldspil.

Foruden vores linier tilbyder vi en række valgfag, hvor du kan udfolde din kreativitet mv.

Valgfag astronomi, musik, idræt, fitness, hjemkundskab, friluftsliv, kreativ design, badminton, psykologi mm.

Forskellen på et linjefag og et valgfag er undervisningstiden. Se nærmere under linjefag og valgfag på forsiden eller se dette års skema under "undervisning".

Udover den daglige almindelige boglige undervisning, og de fag du har valgt, skal du deltage i madlavningen og rengøringen.

Det meste af skoleåret følger vi ugeskemaet, men naturligvis har vi også plads til masser af anderledes oplevelser, hvor vi styrker fællesskabet. Det kan være emneuger, temadage, foredragsaftener mm. Et af skoleårets største oplevelser er skituren, hvor vi er afsted en uge, får en masse motion samt frisk luft og bare har det supersjovt. Vi har skiinstruktører på de første dage, så hvadenten man har prøvet det før eller ej, skal man bare kaste sig ud i det.

Skolen ligger i Halsted 8 km fra Nakskov. Transport til og fra skolen kan foretages med bus 800, der kører til Odense, hvorfra der er andre transportmuligheder. Hver fredag kører der bus fra skolen via Vordingborg, Næstved og Køge til København. Denne bus returnerer til efterskolen søndag aften. Se priser under "forældresiden". Det er altså meget enkelt at komme hertil, uanset hvor i landet du bor.

Halstedhus Efterskole er røgfri skole.

Vi lægger ligelig vægt på tilegnelse af teoretiske kundskaber, praktiske færdigheder og social forståelse. Alle elever deltager i fællesskabet omkring madlavning og rengøring.

Samtidig med at man dygtiggør sig i en række praktiske færdigheder, lægges der afgørende vægt på en grundig og solid undervisning, således at alle elever indstilles til folkeskolens afgangsprøve eller 10. klasse prøve.

Halstedhus Efterskole er uafhængig af organisationer og ideologier. Skolens ånd bygger på gensidig respekt og tolerance mellem elever og medarbejdere, og at alle er ligeværdige

Vi lægger vægt på det levende ord og søger gennem bl.a. samtalen at styrke den enkeltes engagement og herigennem også fællesskabet, hvor alle har et medansvar.

Se vores faciliteter på dette link - kig under billeder: http://www.efterskole.dk/Find%20din%20efterskole/Efterskoler/Sj%C3%A6lland/Halstedhus%20Efterskole.aspx

 

 

Halstedhus Efterskole

Halstedhus Vej 2, Halsted, 4900 Nakskov

E-mail: kontor@halstedhus.dk

Tlf. kontor: 54939631

Tlf. lærerværelse: 54939641

Fax nr. 54939632