Menu

Golf-efterskole

Drømmer du om at komme på efterskole? Er du glad for at spille golf, og vil du gerne gøre en indsats for at sænke dit handicap? Jamen så har du fundet det rigtige sted: Halstedhus Efterskole. Dit niveau er ikke det vigtigste for os, så længe du har viljen til at træne, blive udfordret og udvikle dig.


Du vil få 6 timers golf-undervisning hver uge med god og meget varieret undervisning:

 

  • Teknisk svingtræning
  • Spil på 18-huls bane eller par 3
  • Fysisk træning
  • Teori, regler mv.
  • Videoanalyse
  • Course management
  • Deltagelse i turneringer; herunder spil på andre baner.

Vores undervisere er dygtige, veluddannede golfspillere, som bliver en del af din dagligdag på skolen.

 

Golf-efterskole med 18-hullers bane

Halstedhus har de bedste faciliteter og optimale betingelser for, at du kan træne både udendørs på en 18 hullers golfbane lige i nærheden og indendørs på vores helt egen golfsimulator.

Så snart vejret er godt, tager vi på golfbanen hos Halsted Kloster Golfklub, hvor du gennem vores golf-efterskole får dit medlemskab helt gratis. Golfbanen ligger i naturskønne omgivelser lige uden for skolen. Faktisk støder banen helt op til skolens grund, så du vil få let adgang til banen, ligesom du vil få rigelig med mulighed for at træne i din fritid.

Vores attraktive golfsimulator står fri til din afbenyttelse, når vejret ikke er til at spille udendørs. Den giver en sjov og virkelighedsnær oplevelse af golfspillet og gør det muligt for dig at holde dit spil ved lige i vintersæsonen. Vintertræningen vil primært foregå indendørs med svingtræning, putspil og driving range.

 

En golf-efterskole med turneringer

Er du frisk på at konkurrere og deltage i golfturneringer? Så tag på Halstedhus Efterskole, hvor vi arrangerer turneringer og match med andre efterskoleelever og også deltager i DM for efterskoler.

Har du idéer til turneringer, du gerne selv vil arrangere? Eller vil du prøve at deltage i eksisterende ungdomskonkurrencer, så lad os sammen finde ud af, om det kan lade sig gøre.

 

Få oplevelser for livet

Det er en rigtig fed oplevelse at tage på golf-efterskole, og mange af vores tidligere elever fortæller, at det har været den bedste tid i deres liv. Det eneste minus er, at skoleåret før eller siden slutter, og at du her må tage afsked med livet på efterskolen.

Men inden da har du haft en fantastisk tid med sport, nye venner og fællesskaber, nye lærere og et sammenhold, der er unikt og svært at finde andre steder. Tag på golf-efterskole og bliv udviklet fagligt, personligt og som golfspiller. Glæd dig til det fedeste år!

Vil du med på golf-efterskole? Så kom til et af vores åbent hus-arrangementer eller læs mere om, hvordan du tilmelder dig her!