| Rygepolitik |
|
Halstedhus Efterskole vil fra skoleåret 2009/2010 være røgfri skole. Skolen følger selvsagt Lov om røgfri miljøer, som er trådt i kraft 15. august 2007. Hverken elever eller medarbejdere må ryge indendørs. Der er indrettet et cykelskurslignende lokale med rigelig ventilation, tilbagetrukket fra boområderne nordpå, hvor eleverne, som det eneste sted, må ryge, ligesom der er indrettet plads ved hovedbygningens sydfacade, hvor medarbejderne må ryge. Overtrædelse af reglerne fra medarbejdernes side, hvilket betragtes som utænkeligt og af ren hypotetisk karakter, vil medføre alvorlig påtale. Overtrædelse fra elevside vil ligeledes medføre alvorlig påtale, samt meddelelse om forseelsens karakter til hjemmet. Overtrædelse vil, i gentagelsestilfælde og ikke mindst på værelserne, kunne medføre bortvisning fra skolen. Skolen ønsker ikke at befordre rygning. At der er indrettet rygesteder er alene foranlediget af bekymring for de farer, der er forbundet med at stå udenfor skolens område og ryge på vejen uden gadelamper. Det er forsøgt, og er meget farligt. Interessen for rygning søges mindsket, i og med det kun er tilladt på steder, der er uopvarmede. Skolen vil ligeledes, som tidligere, bede en sagkyndig om at fortælle om de risici, der er forbundet med rygning. Skolen vil også aktivt hjælpe de elever, der måtte ønske at ophøre med rygning. Der er anskaffet div. aktuel litteratur og CD'er til hjælp. Vedtaget af medarbejderrådet onsdag, den 22. aug. 2007.
|
Opstart 2013/14Skoleåret 2013/14 begynder søndag den 11.august, hvor der er ankomst i tidsrummet mellem kl. 15.00-16.00. Vi glæder os til at ... Monday, 17 June 2013 >> Læs mere |
Sommerferie på HalstedhusÅrgang 2012/13 har afslutning fredag den 28.juni. Herefter er der sommerlukket på Halstedhus, og kontoret har lukket i perioden 4.juli ... Monday, 17 June 2013 >> Læs mere |
|
Se arkiv: nyheder |
|
Halstedhus Efterskole Halstedhus Vej 2, Halsted, 4900 Nakskov E-mail: kontor@halstedhus.dk |
Tlf. kontor: 54939631
|