Menu

Efterskolernes Dag

Kom til Efterskolernes Dag på Halstedhus Efterskole den sidste søndag i september. Vi åbner dørene kl. 13-17 for alle interesserede, der har lyst til at opleve på første hånd, hvad efterskolelivet har at byde på.

 

Efterskolernes Dag er en helt speciel dag, hvor du som ung, der overvejer et år på efterskole, kan få et unikt indblik i livet på en efterskole og et kig bag kulisserne på landets efterskoler. På Efterskolernes Dag åbner alle efterskolerne dørene op og giver muligheden for at opleve efterskolens hyggelige stemning og flotte faciliteter, så du og dine forældre kan finde ud af, om en efterskole skal danne rammerne for dit sidste eller måske dine sidste – og sjoveste – år af grundskolen. Vi byder alle interesserede unge og deres familier velkommen til Efterskolernes Dag.

 

Faglig og personlig udvikling – og masser af sjov!

Som ung kan det være svært at vide, hvad man vil med sit arbejdsliv engang ude i fremtiden – eller hvad man vil med sit liv i det hele taget! På Efterskolernes Dag kan du og dine forældre få et indblik i de muligheder for faglig og personlig udvikling, som efterskolerne byder på. Samtidigt kan Efterskolernes Dag klæde dig på til sammen med dine forældre at tage en beslutning om din uddannelsesvej i de sidste og vigtige år af grundskolen. Så hvis du går og overvejer, hvor du vil tage din 9. eller 10. klasse, er det en rigtig god idé at besøge Halstedhus Efterskole på Efterskolernes Dag.

 

Efterskolernes Dag er den dag, hvor alle efterskoler i hele landet holder åbent hus. Det er derfor en god mulighed for at se efterskolerne an, hvis du overvejer en eller flere efterskoler. Efterskolen er en unik dansk skoleform for unge mellem 14 og 18 år. Det er typisk det 9. eller 10. klassetrin, der afholdes på efterskole. Et år på efterskole er en enestående mulighed for at udvikle sig – både gennem undervisning og gennem nye sociale fællesskaber. At tage på efterskole er meget udbredt og populært i Danmark, og det er også en helt særlig atmosfære, du vil møde på en efterskole. Oplev det på egen krop til Efterskolernes Dag på Halstedhus Efterskole.

 

Livet på Halstedhus Efterskole

På Efterskolernes Dag får du og din familie mulighed for at se efterskolen indefra. Du hører om hverdagen på efterskolen og ser værelserne samt resten af efterskolens flotte faciliteter. På Efterskolernes Dag kan du også møde de elever, der går på efterskolen nu, og få en fornemmelse af, hvordan det er at gå på efterskole. Så kom til Efterskolernes Dag, og find ud af, om et efterskoleophold er noget for dig.

 

På Efterskolernes Dag vil du opleve, at Halstedhus Efterskole er et sted hvor du får nye kammerater, spændende undervisning samt fokus på sport og sundhed. Hele skolen bliver et hjem for dig og ca. 140 andre unge mennesker. Du kommer til at bo sammen med andre unge mennesker, og du får helt nye muligheder for at dyrke dine interesser og kan fordybe dig i din undervisning, samtidigt med at du rykker ved dine grænser. På Halstedhus Efterskole får du det bedste fra efterskolelivet. Du lærer en masse om dine fag og ikke mindst om dig selv – og så får du nogle gode kammerater undervejs. Nogle af dine kommende efterskolekammerater kan du måske allerede hilse på til Efterskolernes Dag?

 

Du kan se en lille video om livet på Halstedhus Efterskole her:

 

Halstedhus Efterskole from Halstedhus Efterskole on Vimeo.

 

Fællesskab med plads til udvikling for den enkelte

På Efterskolernes Dag får du et indblik i, hvordan en efterskole er anderledes end en traditionel grundskole. Men fagligheden er der ikke gået på kompromis med. Fællesskab, udvikling (både personligt og kreativt), spændende nye omgivelser samt stærk faglig læring er blot nogle af de ting, som gør et år på efterskole fantastisk. Vores vision som skole er at skabe et fællesskab, hvor alle trives og udvikles. På Efterskolernes Dag lærer du meget mere om, hvad det er, der gør et efterskoleophold så fantastisk.

 

Vores efterskole har fokus på god boglig undervisning, men også på det aktive og sunde liv. Som elev hos os kan du derfor vælge mellem flere linjefag, der har sport og bevægelse som omdrejningspunkt. På Efterskolernes Dag kan du høre meget mere om hvilke fag, Halstedhus Efterskole kan tilbyde – både obligatoriske og valgfrie.

 

Du er meget velkommen på Halstedhus Efterskole

Kom og mærk stemningen og oplev Halstedhus Efterskole fra indersiden! Besøg os på Efterskolernes Dag og bliv klogere på, hvad det vil sige at gå på efterskole, og høre mere om de spændende fag, du kan vælge. På Efterskolernes Dag får du samtidig mulighed for at få en fornemmelse af det stærke fællesskab, der er på Halstedhus Efterskole, som vi er både er meget glade for og stolte af.

 

Efterskolernes Dag løber altid af stablen den sidste søndag i september, denne gang søndag d. 25. september 2016 mellem kl. 13 og kl. 17. Ud over Efterskolernes Dag, afholder vi også andre arrangementer, hvor du og dine forældre kan besøge os og se skolen. Vi afholder flere Åbent Hus-arrangementer i løbet af året, ligesom vi også afholder samlet rundvisninger på udvalgte søndage. Har du og dine forældre ikke mulighed for at komme til Efterskolernes Dag 2016, kan I derfor altid booke en tid til en rundvisning ved at kontakte kontoret.