Det gælder om at få eleverne til at føle sig ansvarlig for det sociale liv.

Når mobningen accelererer, er det fordi, ingen beder mobberne handle anderledes. Der er altid nogen, der ved, det foregår uden at gribe ind. Nogle er medløbere og andre er passive, og på den måde legaliseres mobningen: Bliv bare ved.

Det er vigtigt, at vi fra skoleårets start melder ud med en klar strategi, så eleverne ved, hvordan vi ser på det, og at der gøres noget ved det, uden at man behøver frygte at "sladre".

Netop fordi eleverne ikke kender hinanden, er det vigtigt, at vi sætter rammerne for samvær. Vi skal tale med eleverne om, hvad der er god omgangstone, hvordan de lærer hinanden at kende, og hvordan de kan være med til at sikre, at alle har nogen at tale med. Vi skal også tale med eleverne om, hvordan man spotter mobning, for selvom vi gør os anstrengelser for at forebygge, kan det opstå alligevel.

Når det opstår, er det vigtigt, at gribe problemet an på alle niveauer, herunder også samtaler med forældre.

Netop samtalen med eleverne er vigtig, fordi de tit ved mere om det sociale liv på skolen end vi ved. De ved helt nøjagtigt hvem, der er udenfor og hvem, der er dominerende.

Vi kan begynde skoleåret med en lille mobningsundersøgelse i spørgeskemaform, hvor de også kan fortælle lidt om sig selv. Vi skal ikke forvente at få alt at vide. Nogle elever er blevet mobbet groft uden nogensinde at have fortalt det til nogen. Vi kan så drøfte indholdet og sammen med eleverne blive enige om, hvad vi kan gøre for at hindre mobningen, og hvad vi kan gøre, hvis den opstår. Vi kan så henvise til det, vi er blevet enige om. Forslagene kan passende hænges op i husene og henvises til, når vi er sammen med dem.

Således kan vi hjælpe dem til at erhverve sociale kompetencer.

Handleplan

Hvis der kommer oplysninger frem om mistanke om mobing, er det nødvendigt at afklare:

Hvilken type mobning.

Hvem er offer.

Hvem mobber.

Kontaktlærerne kontrollerer oplysningerne og indsamler forsigtigt informationer om mobningen.

Det er vigtigt at kontrollere sandhedsværdien og kontrollere fakta.

Samtale 1

Der gennemføres en samtale med den/de der er blevet mobbet. Her er det vigtigt af få så klart et billede som muligt af:

Hvad der foregår.

Hvor ofte er det sket.

Hvem er indblandet.

I løbet af samme dag eller dagen efter gennemføres en ny samtale.

Forældrene kontaktes.

Mobberen/mobberne indkaldes enkeltvis til samtale

De skal have en klar beskrivelse af det der skete.

Derefter bliver det gjort klart for dem hvor alvorligt vi ser på situationen.

At ansvaret for, hvordan mobningen skal ophøre ligger hos den/dem.

De skal have at vide at vi er meget opmærksomme på hvordan det hele udvikler sig.

Der aftales en tid til en ny samtale.

Forældrene kontaktes.

Når der har været flere med til at mobbe

Kontaktlærene snakker først med de elever, der har den laveste status i gruppen - de "svage" i gruppen

Det er der flere grunde til:

Hvis de startede med den stærkeste, ville han / hun give de andre (de "svage") ordre om, hvad der måtte siges og ikke siges ved samtalerne.

Og så ville vi ikke få den viden vi har brug for.

Når vi derimod starter med de "svage", bliver der talt mere frit. Og vi får på den måde større indsigt og overblik.

Når vi ved, at en bestemt elev har været med til at mobbe, vil eleven blive præsenteret klart for den viden.

Forældrene kontaktes.

Samtale 2

Efter nogle dage gennemføres en ny samtale med mobberen/mobberne for at støtte, opmuntre og se til at alt går godt. Der aftales ny tid til en samtale.

Samtale 3

To uger senere holdes opfølgningssamtale med alle indeblandede, hvor efter sagen kan henligges.

Forældre kontaktes.

Når mobningen er slut

Dokumentation afleveres til ledelsen, når sagen afsluttes.

Her skrives detaljerne ned: dato, hvem der er blevet mobbet, hvem der mobbede, antal af gennemførte samtaler, samtale med forældre - og notater om, hvordan det er forløbet.

Hvis en elev tre gange er indblandet i mobning, indkaldes til møde om hvorvidt den pågældende fortsat skal være elev på skolen eller ej.