⚽️ Ny fodboldtræner ansat på HHE⚽️ - Halstedhus Efterskole

⚽️ Ny fodboldtræner ansat på HHE⚽️

⚽️ Ny fodboldtræner ansat på HHE⚽️

1/8 starter Lasse Nagel som fodboldtræner udover fodboldtræner indgår Lasse også i lærerteamet 😊

Lasse fortæller her lidt om sig selv:

Jeg hedder Lasse Nagel, er 38 år og født og opvokset på Lolland Falster med enkelte afstikker til København og Nordsjælland. I dag er jeg bosat i Sundby på Lolland, hvor jeg de seneste to år har istandsat mit eget hus.

Oprindeligt er jeg uddannet indenfor salg og har beskæftiget mig med dette i mange år. Det er også blevet til flere år som leder i forskellige sammenhæng. For et par år siden valgte jeg dog at gribe muligheden for at gå den pædagogiske vej. Jeg har derfor været ansat på opholdsstedet Langholt, hvor jeg har arbejdet med udviklingshæmmet unge. Det har åbnet mine øjne for hvor fantastisk den pædagogiske verden er og samtidig er jeg blevet meget inspireret, af de mange dygtige kollegaer som jeg har haft.

Min største passion i livet har altid været fodbold. Jeg har selv spillet på højt plan, specielt i min ungdom hvor jeg slog mine folder i Nykøbing Falster alliancen, som i dag hedder NFC. Det var en fantastisk tid og det betød også, at jeg kom til at spille kampe for klubbens 1. hold. For godt 9 år siden blev det så trænergerningen som fangede min interesse. Her har jeg trænet både piger, ungdom og herre senior og i dag er jeg cheftræner for FC Nakskov’s Sjællandsserie hold. I løbet af de senest år har jeg løbende fulgt DBU’s trænerkursuser og i dag har jeg B-licens, med en klar drøm om at få A-licens når det passer ind.

Jeg elsker at være ude på banen og arbejde med spillernes udvikling, de tekniske og mentale færdigheder og selvfølglig også, at få holdet til at virke på alle punkter.
Jeg glæder mig rigtig meget til, at komme i gang på Halstedhus Efterskole og være med til at sætte mit præg på hverdagen for de mange unge mennesker, som har valgt at gå på skolen. For mig er det her et drømmejob, hvor jeg kan kombiner min passion for fodbold og mennesker i de helt optimale rammer.

I min fritid spiller jeg også trommer i et band, så musikken og det kreative har bestemt også en stor plads i mit hjerte. Her forventer jeg også at kunne byde ind med en masse i mit kommende job.

Jeg ser virkelig frem til at tage imod alle eleverne den 9. August, sammen med en masse inspirerende kollegaer og selvfølglig være med til at give de unge på HHE 20/21 årgangen en på opleveren.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.