Gå til indhold
Halstedhus Idrætsefterskole

Et år der løfter – fagligt, socialt og sportsligt.

Idrætsefterskole i 10. klasse
– med plads til alle.

Weekendbussen
Weekendbus til København

Halstedhus Efterskole er en idrætsefterskole, hvor alle elever som udgangspunkt indstilles til 10. klasse-prøve. Alle vores undervisere er uddannet, og vi er underlagt samme lovgivning som den almindelige folkeskole.

Undervisningen er tilrettelagt med fokus på, at du kommer godt videre på en gymnasial eller erhvervsmæssig uddannelse – samtidig med at du har en hverdag med bevægelse, fællesskab og masser af energi.

Halstedhus Efterskole modtager piger og drenge til 10. klassetrin. Vi er 224 elever, som typisk fordeler sig på otte 10. klasser.

Skolen henvender sig til dig, der brænder for ridning, golf, fodbold, svømning, dans, eSport eller håndbold – og du vælger et af disse linjefag. Du undervises i 6 lektioner om ugen i dit linjefag, og når du starter på skolen, kan du i nogle tilfælde deltage på to linjer, hvis dit skema tillader det.

Rundvisning

Virtuel rundvisning

Gå en tur på Halstedhus – hjemmefra

Kig ind på værelserne, i stalden, svømmehallen, spisesalen og 25 andre steder. Klik dig rundt i 360° – i dit eget tempo.

Hvordan er det egentlig at gå på Halstedhus? ✩ Hvordan er det egentlig at gå på Halstedhus? ✩ Hvordan er det egentlig at gå på Halstedhus? ✩ Hvordan er det egentlig at gå på Halstedhus? ✩ Hvordan er det egentlig at gå på Halstedhus? ✩ Hvordan er det egentlig at gå på Halstedhus? ✩ Hvordan er det egentlig at gå på Halstedhus? ✩ Hvordan er det egentlig at gå på Halstedhus? ✩ Hvordan er det egentlig at gå på Halstedhus? ✩ Hvordan er det egentlig at gå på Halstedhus? ✩
Hør det fra dem, der ved det bedst ✩ Hør det fra dem, der ved det bedst ✩ Hør det fra dem, der ved det bedst ✩ Hør det fra dem, der ved det bedst ✩ Hør det fra dem, der ved det bedst ✩ Hør det fra dem, der ved det bedst ✩ Hør det fra dem, der ved det bedst ✩ Hør det fra dem, der ved det bedst ✩ Hør det fra dem, der ved det bedst ✩ Hør det fra dem, der ved det bedst ✩
Amalie Badensø – Svømning
Halstedhus Efterskole - 25/26

Jeg oplevede, at Halstedhus Efterskole fuldt ud levede op til mine forventninger til efterskolelivet. Intro-ugerne skabte en tryg og imødekommende start, hvor man hurtigt fandt nogen at tale med. Fællesskabet opstod naturligt, og man havde altid nogen omkring sig, både i hverdagen og i fritiden. Alt i alt var det et fantastisk år, som jeg vil se tilbage på med stor glæde og taknemmelighed.

Philippa Victoria Tillegreen – Ridelinjen
Halstedhus Efterskole - 25/26

Året på Halstedhus Efterskole har været et af de bedste i mit liv, hvor jeg både har udviklet mig socialt og personligt. Jeg gik på ridelinjen, og i løbet af det år har jeg lært at tage ansvar og få en masse oplevelser med hestene. Fællesskabet har gjort det til et uforglemmeligt år, og jeg tager en masse erfaring med mig videre.

Malthe Pihl – Golflinje
Halstedhus Efterskole - 25/26

Jeg startede på Halstedhus Efterskole, fordi jeg gerne ville prøve noget nyt, udvikle mig og få nogle gode venner og et fedt år. På Halstedhus Efterskole er vi gode til at være sammen på kryds og tværs og inddrage hinanden, så ingen føler sig udenfor. Man kommer ud af sin comfortzone og får også rykket en masse grænser, når man er på efterskole. Lærerne er gode til at hjælpe en, hvis man har det svært eller har brug for at snakke med nogen. Der bliver også tit arrangeret fede aktiviteter, man kan være med til om aftenen. På golflinjen er vi også nogle gange i løbet af året på tur rundt i landet, hvor vi får spillet på forskellige baner. Maden på Halstedhus er også virkelig god, med gode menuplaner fra uge til uge. Glæd dig til det fedeste år af dit liv på Halstedhus Efterskole.

Asger Hørlyck-Kruse – Håndbold
Halstedhus Efterskole - 25/26

Jeg går på halstedhusefterskole, og det har været en rigtig god oplevelse for mig.
Jeg er blevet glad for hverdagen og det liv, man har her.
Maden er virkelig god, og det gør en stor forskel i hverdagen.
Vi har også god og seriøs træning, som jeg har udviklet mig meget af.
Fællesskabet er noget af det bedste, fordi man kommer tæt på hinanden.
Alt i alt har det været et rigtig godt år, hvor jeg har udviklet mig både fagligt og personligt.

Anton Kofoed – Fodboldlinjen
Halstedhus Efterskole - 25/26

Jeg går på Halstedhus Efterskole, og det har været det bedste år indtil videre i mit liv.
I forhold til andre efterskoler, får man virkelig god mad her, og det er noget der virkelig gør noget godt for hverdagen hernede.
På Halstedhus går du også på et linjefag som går op i fællesskab og udvikling, du kommer både til at have seriøse men selvfølgelig også hyggelige træninger.
Fælleskabet på Halstedhus er noget der ikke kan beskrives med ord. Der er aktiviteter hver dag, som virkelig bidrager til vores fællesskaber og venskaber.
Jeg har udviklet mig både socialt og fagligt.

Viktor Dyssegard Nilsson – Fodboldlinje
Halstedhus Efterskole - 25/26

Jeg kom her efter varme anbefalinger fra mine fætre, men året har overgået alt, de kunne have fortalt mig. Jeg har flyttet mine grænser og udviklet mig mere menneskeligt, end jeg troede muligt på blot et år. For mig har det ikke føltes som at gå i skole, men som at finde et andet hjem, hvor man aldrig har lyst til at tage hjem fra.

Valdemar Sloth – Fodboldlinje
Halstedhus Efterskole - 25/26

På Halstedhus Efterskole bliver man hurtigt en del af et stærkt fællesskab. Jeg følte mig hjemme fra i starten, men det tog ikke lang tid, før jeg havde fundet tætte venner. I dag har jeg fået venskaber, som jeg ved, varer resten af livet.

Ella Bonde With – Håndbold
Halstedhus Efterskole - 25/26

Skolen har et fantastisk fællesskab, som starter helt fra ledelsen med Susser og Ulrik. De skaber en kultur, hvor personalet føler sig værdsat og glade – og det smitter af på os elever og giver et trygt og positivt miljø.

Tilmelding

Bliv en del af holdet

Vil du have et efterskoleår med fællesskab, linjefag og masser af gode oplevelser?

Så kan du tilmelde dig Halstedhus Efterskole og få reserveret en plads. Herefter inviterer vi dig ind til et optagelsesmøde, så du kan mærke skolen og møde os i virkeligheden.

Tilmeldingen er gratis og ikke bindende. Først efter optagelsesmødet betales et indmeldelsesgebyr på 4.500 kr., og herefter er du optaget. Du bliver typisk indkaldt ca. ét år før skolestart.

Du er også altid velkommen til Efterskolernes Dag
(sidste søndag i september kl. 13–17) – bare kig forbi.

Har du spørgsmål? Kontakt os på 54 93 96 31.

Os på
Halstedhus

På Halstedhus Efterskole møder du et hold af engagerede voksne, der hver dag arbejder for at skabe trygge rammer, god energi og et stærkt fællesskab.

Her er både lærere, linjetrænere, køkken, kontor og resten af teamet, som får hverdagen til at hænge sammen
– og som står klar til at give dig et efterskoleår med både udvikling og oplevelser.

Vi glæder os til at møde dig!

Godt at vide

Ofte stillede spørgsmål

Her får du svar på det, de fleste gerne vil vide om Halstedhus.

Vi ligger i naturskønne omgivelser på Lolland, tæt ved Nakskov, hvor vi har masser af plads til vores mange faciliteter og linjefag. Der er god hjemtransport som skolen arrangerer.

Vi tilbyder kun 10. klasse men med fuldt fokus på både boglig udvikling og personlig modning gennem vores linjefag.

Vi henviser til vores åbent hus som typisk ligger i april og september (Efterskolernes dag)

Prisen afhænger af husstandens indkomst på grund af statsstøtten. Du kan finde vores prisberegner her på siden for at få et præcist overslag.

Ja, vi er en idrætsefterskole med stort fokus på sport og bevægelse, men vi vægter det sociale fællesskab og den boglige undervisning ligeså højt.

Har du stadig spørgsmål?
Bare rolig – vi hjælper gerne

Fandt du ikke det, du ledte efter? Skriv eller ring til os – så guider vi jer videre og hjælper med det praktiske.

This error message is only visible to WordPress admins
There has been a problem with your Instagram Feed.
Følg os også på
Kontakt

Halstedhus Efterskole
Halstedhus Vej 2, Halsted,
4900 Nakskov

E-mail: kontor@halstedhus.dk

Tlf.: 54 93 96 31

Nem transport
Genveje

Vi deltager i EU-skoleordningen for frugt, grønt og mælk, der er støttet med EU-midler

Nem Transport
All rights reserved © Halstedhus Efterskole 2026

Menuplan uge 45 (BROBYGNING)

Mandag:

Aften: Kyllingepie og salatbar

 

Tirsdag:

Aften: TACO TIRSDAG

 

Onsdag:

Aften: Mac and Cheese hertil stegte kyllingelår og salatbar

 

Torsdag:

Aften: Pastakebab hertil chilimayo og salatbar

 

VELBEKOMME!!!