ESPORT EFTERSKOLE

Elsker du eSport, og er du på udkig efter en efterskole med gaming som linjefag? Så læs mere om muligheden for at komme på eSport efterskole her på Halstedhus Efterskole.

 

Hvis du er bidt af en gal gamer og gerne vil på efterskole, så er Halstedhus efterskolen for dig.

 

eSport er en sportsgren i voldsom fremgang. Sporten har været rigtig stor i udlandet i flere år og har nu for alvor også grebet danskerne. Hos efterskolerne mærker vi tydeligt den store interesse for gaming hos de unge. Efterspørgslen efter efterskoler med eSport som linjefag er markant stigende.

 

De fleste unge kender godt til eSport. Og nu er de voksne også ved at få øjnene op for den elektroniske sport på konkurrenceplan. eSport er gået fra at være noget, som mange folk ikke rigtig anerkendte som en rigtig sportsgren – og ofte forbandt med usund livsstil – til i dag at være en reel idrætsgren.

 

Der afholdes efterhånden store internationale turneringer med publikumstørrelser, som vi ellers kun forbinder med større fodboldkampe, ligesom millioner af mennesker streamer konkurrencerne. Vi har eksempelvis set det danske hold Astralis kamp for sejr i Atlanta. Og FC København har lanceret counter-strike holdet North. Forventningen er, at eSport kommer til at fylde Parken præcis som de store fodboldkampe og koncerter.

 

Turneringerne i eSport har store præmiesummer og sponsorater, og som du måske allerede ved, kan gamere på topplan leve godt af at være professionelle eSport-udøvere. Hvis det er noget for dig, kan du tage de første skridt mod at blive professionel eSport-udøver på vores efterskole!

På efterskole med eSport?

Hos Halstedhus Efterskole kan du blive dygtigere til både spil og konkurrencer i gaming, og samtidig blive klogere på, hvordan du kan lykkes med at tjene penge på at være gamer. Vi optager kun elever, der interesserer sig for CS GO – og uanset om du allerede er god til eSport, eller om du gerne vil være det, er du velkommen på eSport-linjen.

 

Hos Halstedhus Efterskole sætter vi gaming på programmet, så du får tid til at fordybe dig i Counter-Strike Global Offensive. Halstedhus eSport efterskole har indrettet helt nye lokaler specielt til gaming. Og på Halstedhus Efterskole kombinerer vi spil på linjefag med LAN-parties i fritiden. Du har naturligvis også almindelige fag på efterskolen, men du får masser af ekstra tid til at dyrke din interesse for computerspil sammen med andre unge, der også elsker at spille.

Trænerne på esportlinjen

Jakob “Foto” Pedersen er vores dedikerede esportstræner på Halstedhus Efterskole og står klar til at hjælpe eleverne med at udvikle sig både teknisk og taktisk i esportens verden.

Med stor erfaring inden for både spilforståelse og holdopbygning arbejder Jakob tæt med eleverne for at skabe et sundt og professionelt esport-miljø, hvor fællesskab, samarbejde og respekt er i fokus.

 

Jakob tror på, at esport handler om meget mere end bare spil. Gennem målrettet træning og personlige feedbacksessioner hjælper han eleverne med at forbedre deres færdigheder, opnå selvtillid og forstå vigtigheden af samarbejde og kommunikation på og uden for banen. Med en passion for esport og et skarpt øje for strategi og individuel udvikling er Jakob en stærk støtte i elevernes rejse mod at blive både dygtige spillere og bedre holdkammerater.

På Halstedhus Efterskole giver Jakob eleverne mulighed for at udforske deres fulde potentiale inden for esport i et trygt og inspirerende miljø.

Alexander “Altekz” Givskov er assistenttræner på vores E-sport linje og en dedikeret, professionel Counter-Strike spiller med stor erfaring fra internationale turneringer og topteams som Astralis, Preasy og TSM. Med tre års erfaring som professionel spiller har Altekz allerede markeret sig på den globale scene og går fortsat målrettet efter nye højder i sin karriere.


Altekz har repræsenteret Danmark ved store turneringer som IEM Dallas og Blast Premier Spring Final i Washington, hvor han har dystet mod nogle af verdens bedste hold. Hans unikke forståelse af spillet og erfaring fra topniveau gør ham til en uvurderlig ressource som assistenttræner, hvor han arbejder med vores spillere for at udvikle deres tekniske færdigheder, taktik og mentale styrke i Counter-Strike.


Som en del af vores E-sport linje deler Altekz sin passion og viden, hvilket giver eleverne indblik i, hvad det kræver at blive professionel i e-sportens konkurrenceprægede verden.

Hvad lærer jeg på eSport efterskole?

På Halstedhus Efterskole oplever vi især efterspørgsel på CS:GO. På vores eSport linjefag kommer du til at lære om samarbejdsevner og at styrke din kommunikation med dine medspillere. Du får selvfølgelig også tid til at forbedre teknik og taktik inden for spillet. Vores gaming linjefag er både interessant for dig, der har spillet i mange år, og for dig der er nybegynder, men som er blevet grebet af sporten.

 

På Halstedhus Efterskole tager vi gaming meget seriøst, og det betyder også, at vi har forventninger til, at vores elever fører en sund livsstil på deres eSport efterskole ophold. Det vil derfor være obligatorisk for vores gamere på linjen at deltage i diverse fitness-tiltag.

Kan jeg tage min computer med på efterskolen?

Har du din egen gaming-computer, så tag den med, når du starter på efterskolen. Computeren bliver låst inde i vores lokaler til gaming. Så ved du altid, hvor den er, når du har andre fag.

Har du ikke mulighed for at tage din egen computer med, så betyder det ikke noget, for vi stiller top moderne faciliteter til rådighed, når du har linjefag eller spiller LAN på vores Halstedhus efterskole.

esport efterskole
Efterskole med esport
coaching i counter strike
Coach til esport efterskole

Har du lyst til at gå på efterskole og træne eSport et helt år?

Scroll to Top