Danse efterskole

Hvis du er vild med dans, og gerne vil gå et år på efterskole med dans, så er vores nye danselinje på Halstedhus Efterskole lige noget for dig.

I samarbejde med Freja Popp fra https://poppstudio.dk/ – har vi mulighed for at tilbyde dig et år på danse efterskole, hvor du vil få masser af dans på skoleskemaet.

Dans er forrygende konditionstræning, giver god forbrænding og flot holdning – og så er dans nok den motionsform der gør flest mennesker glade, samtidig med at de træner hårdt. Det er simpelthen sjovt og livsbekræftende at danse.

Årets dansevideo på HHE 23/24

Danselinjen har været i professionelt filmstudie og resultatet kan du se herunder

Din danse efterskole

Fra hiphop til jazz, og fra showdans til musical – det bliver et skoleår fyldt med efterskole dans. På vores nye danselinje får du sved på panden, og gjort dine bedste danse moves endnu bedre. Du vil komme til at stifte bekendtskab med mange forskellige stilarter i løbet af dit år på efterskole med dans, så der vil hele tiden være nyt af lære, både med hensyn til teknik og koreografi.

Dans videre i fritiden

Hvis du bare ikke kan få nok af dans, giver danselinjen dig også masser af muligheder for at danse videre i fritiden. På Halstedhus Efterskole har du altid adgang til at benytte dansesalen til fri træning. Og derudover får eleverne på danselinjen også mulighed for at deltage i undervisningen hos Popp Studio, hvor Freja Popp står for danseundervisningen. Popp Studio er placeret på efterskolen.  

Hvad skal man kunne for at gå på danselinje?

Da danseundervisningen bliver baseret på den enkelte elevs niveau, er der altså ingen krav til dine nuværende evner som danser. Det eneste der kræves fra start, er at du har lyst til at danse og bevæge dig til musik- og interessen for at udvikle dig som danser. Hvis du er uøvet eller meget ny danser, vil vi på vores danselinje hjælpe dig til at blive god.

Og hvis du allerede er god, vil et år på Halstedhus danse efterskole inspirere og udfordre dig til at blive endnu bedre!.

Danselinjens tilbud i punktform:

3 x 2 timers ugentlig danseundervisning

  • 1 times konditionstræning
  • Undervisning i forskellige genre:

Showdance
Commerciel
Dance

Musical
Jazz
Lyrisk jazz
Hip hop

Endvidere vil du kunne opleve…

  • Diverse professionelle gæsteundervisere
  • 2 årlige studieture med danselinjen
  • Mulighed for at deltage i undervisning på den lokale danseskole Poppstudio som ligger på skolen https://poppstudio.dk/
  • Moderne styrketræningsfaciliteter
  • Fri adgang til dansesalen til ”fri træning”
  • Vejledning i forhold til målrettet fysisk træning
  • Vejledning i forhold til kost og ”look”

Skal vi danse?

At flytte fra sit hjem og de trygge, vante rammer er en stor beslutning – også selvom det måske kun drejer sig om en begrænset periode. Men det opvejes af alle de fordele, der er ved livet på en danseefterskole. Du skal stå på egne ben og du vil opleve, hvordan du vokser med opgaven, når du pludselig selv er ansvarlig for din skolegang, dine personlige målsætninger og dine venskaber. Intet opstår af sig selv, så alle engagerer sig i og tager ansvar for at skabe det gode liv på skolen. På Halstedhus har du alle muligheder for at skabe nøjagtig den hverdag, der lever op til dine drømme om et godt liv.

Der opstår et helt særligt fællesskab blandt unge, der alle brænder for sport og som omgås dagligt. I må alle prioritere benhårdt for at klemme alle aktiviteter ind i døgnets 24 timer, og set at I alle er i den samme situation, skaber stor forståelse for hinanden. Der opbygges en uovertruffen tillid, og nærheden bliver hjulpet på vej af de fælles aktiviteter til hverdag og fest. Du vil komme til at bruge din fritid med både kammerater og lærere på fredagshygge, lækker aftensmad, videoaftener, skiferie og fester.

 

Læs mere om vores andre linjer her.

Underviser på Danselinjen

Underviser Freja Popp har 16 års danseerfaring i flere forskellige stilarter. Hun er uddannet danselærer og specialiseret i Hiphop og Disco. Derudover har hun deltaget i flere danseforløb i show/commercial genren.
Hun har turneret og vundet flere mesterskaber.
Freja har sin egen danseskole på Lolland. Danseskolen hedder Popp Studio, og ligger i Halstedhus’ danselokaler.
Hun underviser fast 2 gange om ugen på Halstedhus’ danselinje. Hvor hun de sidste 7 år har stået for danseundervisningen på skolen.

Årets dansevideo på HHE 22/23

Har du lyst til at bryde rytmen, og danse dig gennem 10. klasse på vores danselinje? 
Eller har du spørgsmål til et år på efterskole med dans?.  Så er du meget velkommen til at kontakte Halstedhus Efterskole.

Scroll to Top