Gå til indhold
Halstedhus Idrætsefterskole

Et år der løfter – fagligt, socialt og sportsligt.

Idrætsefterskole i 10. klasse
– med plads til alle.

Weekendbussen
Weekendbus til København.

Halstedhus Efterskole er en idrætsefterskole, hvor alle elever som udgangspunkt indstilles til 10. klasse-prøve. Alle vores undervisere er uddannet, og vi er underlagt samme lovgivning som den almindelige folkeskole.

Undervisningen er tilrettelagt med fokus på, at du kommer godt videre på en gymnasial eller erhvervsmæssig uddannelse – samtidig med at du har en hverdag med bevægelse, fællesskab og masser af energi.

Halstedhus Efterskole modtager piger og drenge til 10. klassetrin. Vi er 196 elever, som typisk fordeler sig på syv 10. klasser.

Skolen henvender sig til dig, der brænder for ridning, golf, fodbold, svømning, dans, eSport eller håndbold – og du vælger et af disse linjefag. Du undervises i 6 lektioner om ugen i dit linjefag, og når du starter på skolen, kan du i nogle tilfælde deltage på to linjer, hvis dit skema tillader det.

Tilmelding ikke nødvendigt - Kig forbi Tilmelding ikke nødvendigt - Kig forbi Tilmelding ikke nødvendigt - Kig forbi Tilmelding ikke nødvendigt - Kig forbi Tilmelding ikke nødvendigt - Kig forbi Tilmelding ikke nødvendigt - Kig forbi Tilmelding ikke nødvendigt - Kig forbi Tilmelding ikke nødvendigt - Kig forbi Tilmelding ikke nødvendigt - Kig forbi Tilmelding ikke nødvendigt - Kig forbi
Husk efterskolernes dag 2026 Husk efterskolernes dag 2026 Husk efterskolernes dag 2026 Husk efterskolernes dag 2026 Husk efterskolernes dag 2026 Husk efterskolernes dag 2026 Husk efterskolernes dag 2026 Husk efterskolernes dag 2026 Husk efterskolernes dag 2026 Husk efterskolernes dag 2026
Anton Kofoed – Fodboldlinjen
Halstedhus Efterskole - 25/26

Jeg går på Halstedhus Efterskole, og det har været det bedste år indtil videre i mit liv.
I forhold til andre efterskoler, får man virkelig god mad her, og det er noget der virkelig gør noget godt for hverdagen hernede.
På Halstedhus går du også på et linjefag som går op i fællesskab og udvikling, du kommer både til at have seriøse men selvfølgelig også hyggelige træninger.
Fælleskabet på Halstedhus er noget der ikke kan beskrives med ord. Der er aktiviteter hver dag, som virkelig bidrager til vores fællesskaber og venskaber.
Jeg har udviklet mig både socialt og fagligt.

Nicolai Herskind Romonoff – Fodboldlinje
Halstedhus Efterskole - 25/26

Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle på efterskole, fordi jeg ikke helt kunne finde den rigtige.
Men så faldt jeg over Halstedhus, hvor de havde en fodboldlinje, som virkelig fangede min interesse.

Det endte med at være et af de bedste valg, jeg har taget, for jeg føler mig virkelig hjemme på Halstedhus.
Jeg har også udviklet mig meget både socialt, personligt og i min sport, og det har gjort oplevelsen endnu bedre.

Viktor Dyssegard Nilsson – Fodboldlinje
Halstedhus Efterskole - 25/26

Jeg kom her efter varme anbefalinger fra mine fætre, men året har overgået alt, de kunne have fortalt mig. Jeg har flyttet mine grænser og udviklet mig mere menneskeligt, end jeg troede muligt på blot et år. For mig har det ikke føltes som at gå i skole, men som at finde et andet hjem, hvor man aldrig har lyst til at tage hjem fra.

Amalie Badensø – Svømning
Halstedhus Efterskole - 25/26

Jeg oplevede, at Halstedhus Efterskole fuldt ud levede op til mine forventninger til efterskolelivet. Intro-ugerne skabte en tryg og imødekommende start, hvor man hurtigt fandt nogen at tale med. Fællesskabet opstod naturligt, og man havde altid nogen omkring sig, både i hverdagen og i fritiden. Alt i alt var det et fantastisk år, som jeg vil se tilbage på med stor glæde og taknemmelighed.

Andreas Kærbo Sunke – Fodboldlinjen
Halstedhus Efterskole - 25/26

At gå på Halstedhus Efterskole er en god blanding af fodbold, skole og fællesskab. På fodboldlinjen træner vi flere gange om ugen, og der er fokus på både udvikling og sammenhold. I skolen er lærerne gode til at hjælpe, og undervisningen føles mere personlig end i folkeskolen. Fællesskabet fylder meget i hverdagen. Man bor tæt, laver ting sammen og får hurtigt venner, der betyder noget. Introugerne gør det nemt at falde til, og de ture vi har været på, giver nogle fede oplevelser og gør os endnu tættere som gruppe. Alt i alt er Halstedhus et sted, hvor man både bliver bedre til fodbold og får et år fyldt med gode mennesker og oplevelser, man husker for livet.

Malthe Pihl – Golflinje
Halstedhus Efterskole - 25/26

Jeg startede på Halstedhus Efterskole, fordi jeg gerne ville prøve noget nyt, udvikle mig og få nogle gode venner og et fedt år. På Halstedhus Efterskole er vi gode til at være sammen på kryds og tværs og inddrage hinanden, så ingen føler sig udenfor. Man kommer ud af sin comfortzone og får også rykket en masse grænser, når man er på efterskole. Lærerne er gode til at hjælpe en, hvis man har det svært eller har brug for at snakke med nogen. Der bliver også tit arrangeret fede aktiviteter, man kan være med til om aftenen. På golflinjen er vi også nogle gange i løbet af året på tur rundt i landet, hvor vi får spillet på forskellige baner. Maden på Halstedhus er også virkelig god, med gode menuplaner fra uge til uge. Glæd dig til det fedeste år af dit liv på Halstedhus Efterskole.

Helena Drexel – Danselinje
Halstedhus Efterskole - 25/26

At starte på Halstedhus har været en af de bedste beslutninger jeg har taget i mit liv.
Jeg vågner op hver dag og glæder mig til at finde ud af hvad dagen bringer. Linjen er virkelig god, og jeg har virkelig udviklet mig meget i løbet af et skoleår.
De venskaber jeg har fået er for livet.
Dette skole år vil jeg kigge tilbage på som en af de bedste år i mit liv

Ella Bonde With – Håndbold
Halstedhus Efterskole - 25/26

Skolen har et fantastisk fællesskab, som starter helt fra ledelsen med Susser og Ulrik. De skaber en kultur, hvor personalet føler sig værdsat og glade – og det smitter af på os elever og giver et trygt og positivt miljø.

Tilmelding

Bliv en del af holdet

Vil du have et efterskoleår med fællesskab, linjefag og masser af gode oplevelser?

Så kan du tilmelde dig Halstedhus Efterskole og få reserveret en plads. Herefter inviterer vi dig ind til et optagelsesmøde, så du kan mærke skolen og møde os i virkeligheden.

Tilmeldingen er gratis og ikke bindende. Først efter optagelsesmødet betales et indmeldelsesgebyr på 4.500 kr., og herefter er du optaget. Du bliver typisk indkaldt ca. ét år før skolestart.

Du er også altid velkommen til Efterskolernes Dag
(sidste søndag i september kl. 13–17) – bare kig forbi.

Har du spørgsmål? Kontakt os på 54 93 96 31.

Os på
Halstedhus

På Halstedhus Efterskole møder du et hold af engagerede voksne, der hver dag arbejder for at skabe trygge rammer, god energi og et stærkt fællesskab.

Her er både lærere, linjetrænere, køkken, kontor og resten af teamet, som får hverdagen til at hænge sammen
– og som står klar til at give dig et efterskoleår med både udvikling og oplevelser.

Vi glæder os til at møde dig!

Godt at vide

Ofte stillede spørgsmål

Her får du svar på det, de fleste gerne vil vide om Halstedhus.

Vi ligger i naturskønne omgivelser på Lolland, tæt ved Nakskov, hvor vi har masser af plads til vores mange faciliteter og linjefag. Der er god hjemtransport som skolen arrangerer.

Vi tilbyder kun 10. klasse men med fuldt fokus på både boglig udvikling og personlig modning gennem vores linjefag.

Vi henviser til vores åbent hus som typisk ligger i april og september (Efterskolernes dag)

Prisen afhænger af husstandens indkomst på grund af statsstøtten. Du kan finde vores prisberegner her på siden for at få et præcist overslag.

Ja, vi er en idrætsefterskole med stort fokus på sport og bevægelse, men vi vægter det sociale fællesskab og den boglige undervisning ligeså højt.

Har du stadig spørgsmål?
Bare rolig – vi hjælper gerne

Fandt du ikke det, du ledte efter? Skriv eller ring til os – så guider vi jer videre og hjælper med det praktiske.

This error message is only visible to WordPress admins
There has been a problem with your Instagram Feed.
Følg os også på
Kontakt

Halstedhus Efterskole
Halstedhus Vej 2, Halsted,
4900 Nakskov

E-mail: kontor@halstedhus.dk

Tlf.: 54 93 96 31

Nem transport
Genveje

Vi deltager i EU-skoleordningen for frugt, grønt og mælk, der er støttet med EU-midler

Nem Transport
All rights reserved © Halstedhus Efterskole 2026

Menuplan uge 25

Mandag:

Frokost: Kyllingeoverlår bagt på bund af kartofler, gulerødder, løg og cherrytomater hertil tomatsalat og salatbar

Aften: Pommes frites og kebab… (Salatbar)

Tirsdag:

Frokost: Frokostbuffet med lune retter

Aften: Nudler vendt med marinade, kyllingestrimler og grønsager hertil salatbar

 Onsdag:

Frokost: Frokostbuffet med lune retter

Aften: Fodbold event på stadion (Stadionplatte = Grillpølser)

Torsdag:

Frokost: Stegt flæsk med nye kartofler og persillesovs hertil rødbeder, dampede broccoli. Blandende salater på buffet

Dessert: Pandekager med is

Aften: Croissanter med forskellige slags fyld (kyllingesalat, tunsalat, rejesalat og æggesalat) der serveres også salatbar

Fredag:

Frokost: Pulled pork burger

 

VELBEKOMME!!!!