Menu

Ride-efterskole

Vil du gerne et år på efterskole? Er du bidt af en gal hest? Ønsker du at få muligheden for at fordybe dig i din store interesse for heste? Eller har du aldrig siddet på en hest før, men har en drøm om at lære at omgås disse fantastiske dyr? Så er det ridelinjen på Halstedhus, du skal vælge, for vores ride-efterskole er berømt for det spændende rideprogram.

På Halstedhus ride-efterskole træner vi 6 timer om ugen, og ved siden af det, er du med til at passe hestene. Du får altså rig mulighed for at træne ridning og være omkring hestene. Og du får en unik oplevelse, da du bor lige ved hestene, hvor du kan følge dem og være i selskab med dem hver dag.

Uanset om du er ny i sadlen eller en erfaren rytter, kan du være med på ride-efterskolen. Vi har tilrettelagt vores program sådan, at der er ufordringer både for nybegyndere og de rutinerede.

 

Ride-efterskole med passion

Vi har flere end 30 heste på efterskolen, og du vil møde mange andre med den samme passion for heste og ridning som dig.

På vores ride-efterskole vil du opleve individuelle udfordringer og godt kammeratskab, hvor hestene er vores fælles omdrejningspunkt. Vi tager udgangspunkt i den enkelte rytters niveau, og vi lægger stor vægt på at højne dette niveau, så du kan mærke, at du bliver en bedre rytter.

 

Ride-efterskole med egne ridebaner

På Halstedhus Efterskole har vi rigtig gode forhold – både for hestene og for dig og din rideundervisning. Vi råder over et ridehus med internationale mål, dressurbane, flot nyanlagt springbane og skønne foldområder.

Vi prioriterer en god grundridning højt, og derfor vil vi bruge meget tid på dette. Derudover vil vi komme omkring nogle af dressurens øvelser, du vil træne spring, og ind imellem er der tid til lidt ponygames.

 

Vil du gerne tage ryttermærke?

Dansk Ride Forbund anbefaler, at alle unge ryttere tager ryttermærker, hvor du lærer om hestens natur, og hvordan du bedst omgår den. I løbet af året vil der blive mulighed for at tage Dansk Rideforbunds Ryttermærker, og vi vil se nærmere på den teori, der ligger til grund for vores ridning.

 

Tag din egen hest med på ride-efterskole

Har du din egen hest, behøver du ikke at undvære den, mens du er på ride-efterskole. Det koster 400 kroner per uge til opstaldning og foder mm., hvis du gerne vil have din hest hos dig på skolen. Læs mere om din mulighed for at medbringe din egen hest - her!

 

Mere om Halstedhus ride-efterskole

Halstedhus Efterskole har fokus på sport og har plads til op til 130 elever i 9. eller 10. klasse.

Hvis du vil vide mere om efterskolen, så klik dig rundt på vores hjemmeside eller se vores brochure. Du kan også følge os på Facebook og se billeder samt fortællinger fra hverdagen på efterskolen.

Har du lyst til at komme på besøg og se efterskolen og vores heste? Så kontakt os og få en rundvisning.