Ny Elev

Ønsker du at blive ny elev på Halstedhus Efterskole, så kan du altid tilmelde dig skolen via “Tilmelding” i venstre side af dette vindue. Når du tilmelder dig skolen, reserverer du en plads, hvorefter du vil blive indkaldt til et optagelsesmøde på skolen. 

Det koster ikke noget at tilmelde sig, ligesom tilmeldingen ikke er bindende. Først når man har været inviteret til optagelsesmøde på skolen, og har besøgt os, skal man betale et indmeldelsesgebyr på 3800 kr., hvorefter man er optaget på Halstedhus Efterskole.

Man bliver typisk indkaldt til optagelsesmøde ca. et år før skolestart.

Ønsker man at besøge skolen, før man evt. tilmelder sig, er man altid velkommen til at kontakte kontoret og lave en aftale omkring et besøg. Man kan besøge os både på hverdage og i weekends.

Halstedhus Efterskole har altid åbent hus i forbindelse med Efterskolernes dag, som afholdes sidste søndag i september måned mellem kl. 13.00-17.00. 

Ligeledes afholdes der åbent hus i forbindelse med Efterskolernes aften, som altid afholdes den anden onsdag i januar måned mellem kl. 18.00-21.00

Man skal ikke tilmelde sig åbent hus, men blot møde op i det angivne tidsrum.

Måtte du have spørgsmål til vores skole, er du altid velkommen til at ringe til skolen på tlf: 54939631 

Scroll to Top