Julemarked på HHE lørdag d. 30 november fra kl. 11.00 til kl. 15.00. - Halstedhus Efterskole

Julemarked på HHE lørdag d. 30 november fra kl. 11.00 til kl. 15.00.

Traditonen tro afholder vi julemarked lørdag d. 30 november.

Kære elever, forældre, bedsteforældre, venner og øvrig familie m.fl.

Hermed vil vi med stor fornøjelse indbyde til Halstedhus Efterskole`s julemarked.

Lørdag den 30. november 2019 – fra kl. 11.00 til kl. 15.00.

Julemarkedet foregår på Undervisningsafdelingen.

Halstedhus afvikler julemarked for syvende år i træk. Året 2013 var første gang, vi her på Halstedhus forsøgte os med et julemarked. Denne dag blev en fantastisk hyggelig dag, og derfor vedtog vi, at julemarkedet skulle blive til en tradition på Halstedhus Efterskole. Julemarked har udviklet sig fra år til år, og vi i personalegruppen oplever, at denne dag opleves som en fantastisk dag, hvor julehyggen er i højsæde, på tværs af familier, elever, venner mv.

 Ugen op til julemarkedet, skal eleverne i arbejdstøjet og kreere spændende ting til boderne.

Denne uge er helt unik, for både elever og personalet på skolen. En uge som har stor betydning for hinandens relationer, og som bringer stor glæde frem hos alle.

På julemarkedet vil I kunne opleve:

  • I vil kunne opleve mange forskellige boder med diverse gaveartikler, julepynt, juledekorationer, julekager, brændte mandler, spændende vine og mange andre lækkerier.
  • I julecafeen, som ligger i sportshallen, er skolen vært med hjemmelavet oksekødssuppe m. flùte, gløgg og æbleskiver.
  • I cafeen vil der være julehygge, musik og diverse boder – og ikke mindst Halstedhus`s nissedanseshow
  • Herlig julekomedie i festsalen
  • Sport 24 vil være til stede, hvor der kan prøves og købes skisæt med skolens logo på.

Sender efterfølgende tilbud og oversigt over skisæt, og diverse tilbehør – ”en rigtig god julegave ide”

  • Hestevogns kørsel, samt anden ride aktivitet.

Det er en fantastisk dag, der er rigtig god til at inddrage hele familien i. Elever og personalet glæder os til at byde alle velkommen, og vi håber, at vi får en god, sjov og hyggelig dag.

De venligste julehilsner

fra alle os, på HHE

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top